Dansk landsholdsspiller overvejer klubskifte til januar
Sidste sommer fik den danske målmand Filip Jörgensen et stort skifte, da han blev solgt fra Villarreal til den engelske storklub Chelsea for et pænt stort beløb.
Jörgensen har dog aldrig for alvor formået at slå igennem som førstemålmand hos Chelsea, hvor han mest af alt har fået spilletid, når de har spillet pokalkampe og i Conference League i sidste sæson.
I denne sæson er det indtil videre blevet til fem kampe for Chelsea, og Fabrizio Romano skriver i dag, at den danske målmand overvejer at forlade den engelske storklub til januar i jagten på mere spilletid.
Han skriver, at Jörgensen meget gerne vil spille mere i anden halvdel af sæsonen, så han kan stå bedre frem mod en evt. VM-slutrunde til sommer, men det er op til Chelsea, om de vil lade ham skifte.