LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Kristoffer Vandsø

Allan Kuhn ny chef i Malmø FF

AaB-assistenten er blevet præsenteret som ny cheftræner i svenske Malmø FF, hvor han tager over efter Åge Hareide.
Malmø FF har netop præsenteret den 47-årige bornholmer Allan Kuhn, der kommer fra en stilling som assistentræner i AaB. Daniel Andersson er sportsdirektør i Malmø FF, og han begrunder bl.a. ansættelsen af Allan Kuhn med, at begge parter har samme idé om, hvordan fodbold skal spilles.

- Hans spilfilosofi er offensiv med høj boldbesiddelse, hurtigt pasningsspil, samt en velorganiseret defensiv med højt pres. Desuden er han dygtig til at udvikle unge spillere, samtidig med at han skaber resultater. Det stemmer overens med MFFs strategi om at bygge holdet op fra bunden, siger Daniel Andersson til Malmø FFs officielle hjemmeside.

Allan Kuhn var vikarierende cheftræner for AaB, da de i 2008 opnåede en imponerende tredjeplads i Champions League. I 2009-2011 stod han i spidsen for FC Midtjylland, men han valgte at stoppe i klubben, da han ikke følte, at han havde nok tid til familien i jobbet som cheftræner.

Allan Kuhn har første arbejdsdag fredag d. 15. Januar.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder