Stort januar-skifte på vej: Han pønser på at forlade Madrid
Ifølge den spanske presse kan den franske stjerne Antoine Griezmann være på vej væk fra Atlético Madrid og i stedet søge nye udfordringer i den amerikanske liga MLS.
Mediet Relevo rapporterer, at Griezmann overvejer et skifte allerede i det kommende transfervindue i januar, hvilket vil markere en overraskende afslutning på hans anden periode i den spanske hovedstadsklub.
Griezmann, der for nylig annoncerede sin pensionering fra det franske landshold, har stadig en central rolle under Diego Simeone i den spanske hovedstad og har i denne sæson spillet 18 kampe med 4 mål og 6 assists til følge. Selvom tallene ikke er de mest prangende i hans karriere, er hans betydning for Atléticos spil utvivlsomt stor.
Den mest sandsynlige destination for Griezmann ser ud til at være Los Angeles FC i MLS. Klubben ønsker at tilføje den 33-årige franskmand til deres trup og give ham en ny scene at afslutte sin karriere på. Et skifte til MLS ville repræsentere en markant vending for Griezmann, som ønsker at prøve nye udfordringer og nyde en anden fodboldkultur inden en eventuel karriereslutning.