Khicha Kvaratskhelia sættes til salg: denne kæmpeklub melder sig på banen
Barcelona er interesseret i at hente Khvicha Kvaratskhelia i Napoli, der er prissat til lige under 600 millioner kroner.
Det beretter det italienske medie Repubblica.
Barcelona har været fremragende, særligt offensivt, i indeværende sæson, hvor de topper La Liga og har scoret 40 mål i 13 kampe. Alligevel mener Repubblica at vide, at Barcelonas sportsdirektør, Deco, gerne vil tilføje endnu mere firepower til Hansi Flicks offensiv.
Khvicha Kvaratskhelia har været rygtet væk fra Napoli i de seneste par transfervinduer, da adskillige storklubber er på jagt efter ham. Napolis prisskilt har dog indtil videre afskrækket de interesserede klubber, men det kan muligvis ændre sig nu.
Repubblica skriver nemlig, at det vil kræve i underkanten af 600 millioner kroner, hvis man vil købe Kvaratskhelia, hvor der tidligere har været meldt om priser op mod en milliard kroner.
Khvicha Kvaratskhelia har kontrakt med Napoli indtil sommeren 2027.