LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Massive forstærkninger på vej? Bayern vil hente disse tre store stjerner

Den tyske storklub er interesseret i at forstærke truppen markant, og har Jonathan David, Florian Wirtz og Xavi Simons på ønskelisten.

Bayern München har fået en god start på Bundesliga-sæsonen, da den tyske storklub ligger på førstepladsen med fem point ned til nummer to, RB Leipzig, og fortsat er ubesejret.

I Champions League-turneringen har Bayern dog fået en blandet start, da det tyske mandskab blot har hentet seks point i de første fire kampe, hvilket skuffende placerer dem på en aktuel 17.-plads i tabellen.

Derfor er Bayern München også allerede i fuld gang med at forsøge at forstærke truppen, og den tyske storklub er angiveligt interesseret i at hente store navne til klubben til næste sommer.

Ifølge det tyske Sky Sports skulle Bayern München være meget interesseret i at hente den canadiske Lille-stjerne, Jonathan David, til klubben.

David har været i forrygende form indtil videre i denne sæson, hvor angriberen står noteret for 13 scoringer og to oplæg i de første 19 kampe for Lille. 

Canadieren har kontraktudløb med sin franske klub til sommer, og har ifølge Sky Sports besluttet sig for ikke at skrive under på en kontraktforlængelse. Derfor er han en attraktiv mulighed for Bayern München.

Sky Sports skriver yderligere, at Bayern München også har Bayer Leverkusens tyske guldfugl, Florian Wirtz, og RB Leipzigs hollandske stortalent, Xavi Simons, på ønskelisten til næste sommer.

Den tyske storklub vil angiveligt gøre en stor indsats for at sikre sig at skrive kontrakt med mindst en af de to unge stjerner til sommer.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder