Alt om OB - Silkeborg
OB har krammet på bundrivalen Silkeborg, men måske skulle OB snart parkere bussen på eget græs.
Generelt
· OB har krammet på Silkeborg, når de to hold krydser klinger i Odense i landets bedste fodboldrække. Fynboerne har hele 19 sejre, klubben fra Søhøjlandet kun fem, mens blot fire opgør er sluttet uden vinder.
· Silkeborg er uden sejr i deres seneste 13 udekampe mod OB i SL (4 uafgjorte, 9 nederlag) siden 4-0-sejren den 17/10 1999. Det er en tangering af klubbens længste stime uden en udesejr over en specifik klub i SL. Den er sat mod FCK i perioden juni 1994-december 2002. SIF sætter dermed ny negativ klubrekord, hvis de heller ikke vinder i Odense i aften.
· Aldrig tidligere i klubbens historie har OB været ubesejret i så mange hjemmekampe i træk i Superligaen mod en specifik klub, som fynboerne er mod netop Silkeborg i øjeblikket (13 hjemmekampe i træk uden nederlag).
· Med kampene på Mascot Park medregnet har Silkeborg ikke vundet de seneste otte indbyrdes Superligaopgør mellem de to hold (5 uafgjorte, 3 nederlag) siden 3-1-hjemmesejren den 19/9 2010.
OB
· OB har måske fyret Troels Bech en anelse for tidligt. Bech har nemlig en rigtig god statistik mod netop Silkeborg i Superligaen som cheftræner: Hele 13 sejre, tre uafgjorte og kun tre nederlag. Og hvis man kun ser på Bechs statistik på eget græs mod Silkeborg i Superligaen, så lyder den på hele otte sejre, en uafgjort og kun et nederlag.
· Afløseren Ove Pedersen har en noget mere blandet statistik mod Silkeborg i SL som cheftræner: Otte sejre, seks uafgjorte og seks nederlag. Pedersen har dog aldrig prøvet at tabe en hjemmekamp til SIF i SL som cheftræner (5 sejre, 2 uafgjorte).
· OB har indkasseret mindst et mål i hver af deres seneste 14 hjemmekampe i Superligaen siden 0-0-kampen mod Brøndby den 27/10 2013. Det er en ny negativ klubrekord.
· Både Mikkel Kirkeskov (ude for AGF den 15/8 2011) og Jacob Schoop (hjemme for OB den 5/3 2012) fik deres SL-debut i en kamp mod netop Silkeborg.
Silkeborg IF
· Silkeborg er uden sejr i deres seneste 11 udekampe i Superligaen (4 uafgjorte, 7 nederlag) siden 3-1-sejren over FCM den 2/12 2012. Det er en tangering af den negative klubrekord, der blev sat i perioden marts-september 2010. Hvis Jesper Sørensens tropper heller ikke vinder i Odense i aften, så sætter de altså ny negativ klubrekord.
· Silkeborg har ikke scoret et eneste mål i deres seneste fire udekampe i Superligaen. Det er en tangering af den negative klubrekord, der er blevet sat to gange tidligere, nemlig i maj-august 1992 og i april-maj 2010. Hvis ingen Silkeborg-spillere finder vej til netmaskerne i Odense i aften, så sætter SIF altså ny negativ klubrekord.
· Med hjemmekampene medregnet er Silkeborg uden sejr i deres seneste 15 SL-kampe (8 uafgjorte, 7 nederlag) siden 3-1-hjemmesejren over AGF den 12/4 2013. Hvis Silkeborg heller ikke får en sejr i aften, så tangerer de den negative klubrekord, der blev sat i perioden juni-november 2001.
· OB er sammen med FCN den klub, som Jesper Bech har scoret flest SL-mål mod i karrieren (8 mål mod hver).
· Af de aktive SL-spillere er det kun Jan Kristiansen (9 mål), der har scoret flere SL-mål mod OB end Jesper Bech (8 mål).
· Silkeborg har som det blot andet hold i SL-historien præsteret ikke at score et eneste mål i sine fire første udekampe i en specifik SL-sæson. Det har kun AGF (i 2003-2004) også præsteret. AGF kom dog på måltavlen i deres femte udekamp i den pågældende sæson. Så SIF sætter altså ny negativ SL-rekord, hvis de heller ikke scorer på udebane i aften.
· Jesper Sørensen har som den første Silkeborg-cheftræner nogensinde præsteret ikke at vinde en eneste af sine ni første SL-kampe i spidsen for holdet fra Søhøjlandet.
· Silkeborg er det hold i ligaen, som har tabt suverænt flest point i forhold til pausestillingen i denne sæson (-10 point).
· Silkeborg ville faktisk ligge på fjerdepladsen i tabellen med 14 point og kun være to point efter topholdet FCM, hvis kampene altså sluttede efter de første 45 minutter.
· Adeola Runsewe (ude for HB Køge den 25/3 2012) scorede sit første SL-mål i karrieren i en kamp mod netop OB.
· Både Jeppe Illum (hjemme for Silkeborg den 19/3 2011) og Thomas Nørgaard (hjemme for Silkeborg den 31/8 2009) fik deres SL-debut i en kamp mod netop OB.
· Christian Sørensen har tidligere spillet 14 SL-kampe for OB og scoret to SL-mål for fynboerne.