Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Newcastle-manager vil forlænge med stor profil

Newcastles manager Eddie Howe er meget opsat på at få forlænget kontrakten med Joelinton.

Newcastle brugte omkring 330 mio. kroner, da de tilbage i 2019 købte den brasilianske midtbanespiller Joelinton i Hoffenheim, og han har siden da udviklet sig til en stor profil for klubben.

Den 27-årige brasilianer har været en vigtig spiller for Newcastle i denne sæson, men han har dog også været lidt ramt af skader, hvor han nu sidder ude med en skade, der kommer til at holde ham ude i hvert fald et par måneder endnu.

Joelintons kontrakt med Newcastle udløber i sommeren 2025, og der har været historier om, at nogle af Europas helt store klubber skulle være interesseret i ham.

Newcastles manager Eddie Howe lægger dog ikke skjul på, at han rigtig gerne vil forlænge med brasilianeren.

- Det har altid været i mine tanker som en absolut prioritet at forsøge at få ham til at blive i klubben på lang sigt. Jeg ser det som enormt vigtigt, siger Howe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER