Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Medie: Stort Arsenal-navn vil væk fra klubben

Den engelske storklub ser ud til at miste deres engelske målmand, Aaron Ramsdale, til sommer.

Arsenal hentede sidste sommer den spanske målmand David Raya i Brentford, og det har haft konsekvenser for klubbens engelske målmand, Aaron Ramsdale.

Englænderen, der før denne sæson var førstemålmand i Arsenal, er blevet overhalet af Raya, og har derfor blot været involveret i ti kampe i sæsonen. 

I Premier League har Ramsdale desuden ikke fået spilletid siden den 25. november 2023 mod Brentford, hvor Raya ikke måtte spille, da han er udlejet fra netop Brentford.

På grund af den manglende spilletid, skulle Ramsdale nu være opsat på at forlade Arsenal i sommerens transfervindue. Det fortæller mediet Football Insider.

Mediet skriver yderligere, at flere Premier League-klubber samt europæiske klubber skulle være interesseret i at byde på Arsenals engelske målmand.

Aaron Ramsdale skiftede til Arsenal fra Sheffield United tilbage i 2021, og står foreløbigt noteret for 88 kampe for London-klubben. 

Englænderen har kontrakt med Arsenal frem til sommeren 2026.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER