LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
MCH Arena
FT
3 - 3
(2 - 1)
FC Midtjylland
Fredericia
D. Simsir (5), F. Gluda Djú (42), D. Castillo (64)
F. Winther (19), O. Buch (72), A. Dahl (85)
Oliver Otte Okstrøm

Mads Bech udpeger årsagen: Der var vi for dårlige

FC Midtjyllands Mads Bech Sørensen holder sig ikke tilbage efter 3-3-kampen mod Fredericia.

Indkast.dk på MCH Arena:

FC Midtjylland måtte søndag gå fra banen med blot ét point efter et 3-3-resultat mod oprykkerne fra FC Fredericia.

Her var det en kamp, hvor FCM's Mads Bech slog fast, at det var særligt et sted i deres spil, som kostede dem sejren. Det fortæller han efter kampen overfor Indkast.dk.

- Vi er for dårligt organiseret. Vores første pres - og også i anden facet af vores pres - det bliver alt for nemt at spille sig ud af presset. Det er få afleveringer, og så ender de i mellemrummet, som er alt for stort, siger han og uddyber:

- Det gør, at de får alt for meget initiativ. Det må ikke ske. Vi spiller på hjemmebane. Vi må ikke overlade så meget initiativ til nogen hold, som vi gør i dag til Fredericia, understreger Bech.

Der er meget undervejs i kampen, hvor man kan sige, at defensiven ikke helt kører. Hvorfor får I ikke rettet det undervejs?

- Godt spørgsmål, siger Mads Bech efter en pause på et par sekunder fra spørgsmålet blev stillet og fortsætter:

- Det prøvede vi også at gøre. Vi prøver at justere nogle ting, men vi er ikke i nærheden af finde den løsning, som skal til i dag. De bliver ved med at kunne spille sig ud af vores første pres. Deres fase ét og to ser utrolig nemt ud i stort set hele kampen, lyder det fra FCM-anføreren.

Han afviser desuden, at det handler om, at de er en del af et tæt kampprogram eller at de tager for nemt på det, da de kommer foran med 3-1.

Mads Bech peger desuden på, at det nu handler om, at de har en organisation, som ikke er lige til at spille igennem på torsdag, når de møder norske Frederikstad i Europa League-kvalifikationens tredje runde. 

Her endte det første opgør med en 3-1-sejr til FCM, som de nu får en chance for at forsvare torsdag.

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder