LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Dansker er gået fra lærervikar til keeper i top-5 liga

Den danske målmand Jonathan Fischer var for blot tre år siden vikar i folkeskolen, men nu er han klar til at debutere i Ligue 1 for Metz.

Den 23-årige dansker skiftede denne sommer til den franske nyoprykkede klub fra norske Fredrikstad på en fireårig kontrakt.

“Jeg var deltidsfodboldspiller for to år siden og vikar i Danmark for tre år siden, så jeg prøver ikke at tænke for langt frem,” sagde Fischer ved sin officielle præsentation ifølge AP.

Fischer, der måler 1,98 meter, imponerede i sidste sæson i Norge og fik Metz til at betale en rapporteret pris på tre millioner euro (ca. 22 millioner kroner) for ham.

Selvom han er fysisk dominerende, beskriver han sig selv som “hurtig på stregen” og “i stand til at spille bolden ud bagfra”.

Og hans første indtryk af Frankrig? Det er ikke allerværst.

“Rigtig mange baguettes. Det er godt, jeg kan lide det. Maden her er virkelig god i forhold til, hvad jeg er vant til,” afsluttede han.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder