Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Liverpool-talent vil starte inde: Jeg er ikke et barn længere

Liverpools 21-årige engelske offensivspiller, Harvey Elliott, er ikke tilfreds med blot at være indskiftningsspiller.

21-årige Harvey Elliott skiftede tilbage i 2019 til Liverpool fra Fulham, hvor englænderen blandt andet havde fået Premier League-debut i en alder af blot 16 år.

Sidenhen er det blevet til 110 kampe for Elliott i Liverpool-trøjen, men den unge offensivspiller har haft svært ved at slå sig fast i startopstillingen.

Harvey Elliott er i denne sæson blot startet inde i seks ud af de 27 Premier League-kampe, som englænderen har været involveret i, og det er noget, som han ikke er tilfreds med:

- Helt ærligt, så vil jeg gerne spille fra start. Jeg vil gerne være en af de spillere, som bliver skiftet ud i stedet for at blive skiftet ind.

- Jeg siger ikke, at jeg ikke er taknemmelig for enhver mulighed, jeg får i Liverpool-trøjen. Men jeg vil gerne bevise mig selv. Jeg er ikke et barn længere. Jeg er nødt til at tage ansvaret i mine egne hænder, og hvis det betyder, at jeg skal banke på trænerens dør, så gør jeg det. 

- Jeg kan ikke lide at skabe for meget postyr. Jeg er en del af holdet, og jeg vil ikke have, at det skal se ud, som om jeg er egoistisk. Men jeg vil cementere min plads på dette hold, siger Harvey Elliott ifølge Mirror.

Liverpool møder torsdag aften Atalanta på hjemmebane i det første opgør af Europa League-kvartfinalerne, og her kan Elliott håbe på, at han får en plads i startopstillingen.

Englænderen er startet inde i syv ud af Liverpools otte Europa League-kampe i denne sæson, og har blandt andet bidraget med fire oplæg.

Selvom Elliott endnu ikke har tilkæmpet sig en fast plads i Liverpools startopstilling, så har offensivspilleren dog alligevel været involveret i 44 Liverpool-kampe i denne sæson.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER