Kongescoring af Hjulmand: Flot mål efter nordisk samspil med Arsenal-emne
Sporting Lissabon spiller her til aften semifinale i den portugisiske pokalturnering mod Benfica på Estadio da Luz.
Sporting fører 2-1 efter det første opgør, og kampen står p.t. 2-2 med 20 minutter tilbage på stadionuret.
Morten Hjulmand og Chelsea- og Arsenal-transferemnet Viktor Gyökeres fandt hinanden ved kampens første scoring.
Danske Hjulmand trykkede resolut og behersket af fra kanten af feltet, efter svenskeren lagde bolden af til danskeren, og bragede bolden i mål, så der stod 1-0 til gæsterne.
Kommentarsporet på Sport TV Portugal hylder danskeren for sin flotte scoring.
Der står blandt andet:
“Davy Jones Hjulmand”, “Hvilket missil”, “Jeg kan seriøst ikke!”, “Smukt mål", “Absurd mål, hvilken kvalitet”, “Stærkt Hjulmand” og ild- og bombe-emojier.
Kommentatoren udbrød: “Hvilket drømmemål af Hjulmand", og at målmanden var chanceløs.
Du kan se målet her: