Kommentator om Manchester City: - Det bedste hold nogensinde
Manchester City vandt i seneste sæson “The Treble", da de vandt Premier League, Champions League og den engelske FA Cup.
I DR’s podcast “Tyvstart” blev kommentatoren for tipsbladet Troels Bager Thøgersen spurgt om, hvordan han rangere Manchester Citys nuværende hold mod andre storhold:
- Jeg kan ikke komme i tanke om et hold, der så stabilt, spiller på så fænomenalt højt et niveau, som Manchester City gør.
- Det her Manchester City-hold, tror jeg, er det bedste, der nogensinde har spillet fodbold på den her planet.
I podcasten bliver Troels Bager Thøgersen også forholdt de 115 anklager Manchester City har hængende over hovedet, men selv hvis de bliver kendt skyldige, mener han stadig, at de er det bedste hold nogensinde:
- Jeg synes faktisk ikke, at det ændrer noget, for det de gør rent fagligt med de ubegrænsede midler er helt fantastisk.