LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Eriksen-exit på vej? United klar med kæmpebud på profil

Manchester United er på jagt efter forstærkninger, efter en skuffende sæson har efterladt storklubben på en 14. plads i Premier League. Ifølge Football Insider er Crystal Palaces Eberechi Eze i kikkerten, og United overvejer nu et bud på hele 68 millioner pund på midtbanespilleren.

Eze har haft en flot sæson for Palace, og han imponerer med sin kreativitet og evne til at skabe farlige situationer. Tidligere United-scout Mick Brown bekræfter interessen fra Manchester United, men kommer samtidig med en advarsel:

"Han er typen, der kan gøre en forskel, hvis han har de rette spillere omkring sig og får bolden i farlige områder. Men hvis du forventer, han deltager aktivt defensivt og hele tiden arbejder for holdet, bliver du skuffet. Hvis United ikke dominerer boldbesiddelsen, kan han hurtigt blive en passager," siger Brown til Football Insider.

Uniteds nuværende træner Ruben Amorim overtog tøjlerne efter Erik ten Hag i november, men har endnu ikke formået at ændre klubbens kurs. Derfor ønsker han at sætte sit eget præg på truppen. Udover en ny angriber anses midtbanen også som en kritisk position, hvor både Christian Eriksen og Casemiro kan være på vej væk.

Eriksens kontrakt udløber til sommer, og danskeren har selv tidligere indikeret, at han er åben for nye udfordringer. Casemiro har en dyr kontrakt, og klubben ønsker angiveligt at spare hans løn på 350.000 pund om ugen væk.

Tidligere har der været spekuleret i, at Newcastle-stjernen Bruno Guimarães kunne være på vej til Old Trafford, men nu nævnes Eze altså også som en seriøs mulighed.

Mens jagten på Eze fortsat er på idéstadiet, har Manchester United ifølge Le Parisien allerede sikret sig en aftale med den 18-årige franske angriber Enzo Kana-Biyik fra Le Havre. Den unge spiller følger dermed i fodsporene på Paul Pogba, som også blev hentet til Manchester fra samme klub i sin tid.

Ifølge Le Parisien har United allerede indgået en aftale med Kana-Biyik og hans familie, og den engelske storklub slog dermed konkurrencen fra både Monaco og Marseille. Planen med Kana-Biyik er, at han skal tilbringe den kommende sæson på lån i FC Lausanne-Sport, en klub som også ejes af INEOS, inden han for alvor sluses ind i Manchester Uniteds førsteholdstrup.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder