Fodbold nyheder

Arsenal-angriber er Barças plan B

Af Ryan Svale

FC Barcelona vil igen gå efter Antonie Griezmann i sommerens transfervindue. Skulle handlen mislykkedes kigger Barcelona i stedet mod Arsenal.

FC Barcelona havde sidste sommer en aftale med Atlético Madrids franske angriber, Antonie Griezmann. Verdensmesteren besluttede sig dog for at blive i Atlético og afviste derfor Barça. Rygterne i den spanske presse har dog i de seneste måneder gået på, at Greizmann har fortrudt, og at handlen kan blive en realitet til sommer, det skriver engelske The Daily Mail.

Mediet rapporterer ligeledes, at hvis handlen endnu en gang skulle slå fejl igen, er spanierne klar til at kigge på deres plan B, som er at finde i London. Nærmere bestemt i Arsenal, hvor Alexandre Lacazette er at finde.

Den 27-årige franskmand skulle være højt på de spanske mestres liste. Blandet andet fordi, FC Barcelonas sportsdirektør, Eric Abidal, deler agent med netop Lacazette.

Arsenal-angriberen har kontrakt med The Gunners til sommeren 2022.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik