Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

De sidste EM-pladser fordeles i aften

Georgien og Ukraine kan komme med til Tyskland.

I aften bliver det afgjort, hvem de sidste deltagere ved EM i Tyskland bliver. Tidligere playoff-kampe har ført til følgende tre finaler:

 

  • Georgien - Grækenland (kl. 18)
  • Ukraine - Island (kl. 20.45)
  • Wales - Polen (kl. 20.45)

Førstnævnte hold har hjemmebane i finalerne, som afgøres over blot ét opgør. Dog spiller Ukraine i Polen pga. krigen i hjemlandet. 

Opgørene rummer to forhåndsfavoritter i Grækenland (EM-vinder 2004) og Ukraine. Kampen mellem Wales og Polen anses som ret åben af de fleste eksperter. 

Wales eller Polen havner i EM-gruppe D med Holland, Østrig og Frankrig. 

Ukraine eller Island kommer til at møde Belgien, Slovakiet og Rumænien i gruppe E.

Georgien eller Grækenland lander i gruppe F med Tyrkiet, Portugal og Tjekkiet. 

Der er mulighed for en EM-debutant, hvis Georgien slår Grækenland ud. Det er allerede kendt, hvem Danmarks tre modstandere ved EM er (Serbien, Slovenien og England), da man ikke trak en gruppe med en åben plads. 

Det vil være en overraskelse af de store, hvis et af de sidst kvalificerede hold kommer til at gøre en særligt god figur ved EM. 

EM i Tyskland til sommer har deltagelse af 24 ud af i alt 55 UEFA-lande. Rusland er pt. suspenderet fra deltagelse grundet invasionen af Ukraine i 2022. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER