Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Efter 20 kampe: Tidligere Superligastjerne vil score flere mål

Efter skiftet til Lyon har Ernest Nuamah haft svært ved at score mål, og det vil han nu lave om på.

I sidste sæson scorede Ernest Nuamah 12 mål for FC Nordsjælland i Superligaen, og i alt nåede han 20 scoringer for den danske klub i 49 kampe.

Han spillede også de fire første kampe i Superligaen for FC Nordsjælland i denne sæson, og her blev det til fire scoringer, inden han forlod den danske klub, og skiftede til den franske storklub Lyon.

Han har leveret nogle ret fine præstationer for Lyon, men outputtet har ikke været som ønsket, da det kun er blevet til en enkelt scoring og to assists i hans første 20 kampe for klubben.

i et interview med olympique-et-lyonnais.com lægger Nuamah da heller ikke selv skjul på, at det er noget, han gerne vil gøre meget bedre.

- Jeg vil gøre mere og score, hvilket er det, jeg gør bedst. Men jeg skal ikke lyve for dig, jeg savner at score mål, for jeg har kun scoret ét mål. Jeg plejede at gøre det hver uge for mit tidligere hold. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at rette op på det, og jeg tror, det kommer, siger Nuamah.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER