Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Bayern München i forfald? Endnu en mand afviser klubben

Den tyske storklub er måske ved at miste sin tiltrækningskraft.

Julian Nagelsmann bliver heller ikke manden, der skal stå i spidsen for Bayern München i næste sæson. 

Det står klart, efter han fredag formiddag forlængede sin kontrakt med det tyske fodboldforbund, så han fortsætter som tysk landstræner indtil efter VM 2026. 

Bayern München gjorde det i første omgang klart, at Xabi Alonso var klubbens drømmemanager til at tage over efter Thomas Tuchel, der stopper i klubben efter sæsonen. 

Leverkusen-træneren valgte dog at blive i klubben, der netop har vundet det tyske mesterskab, og dermed afviste han altså muligheden for at blive træner for den største klub i Tyskland. 

Efter blev Julian Nagelsmann udråbt som topkandidaten til at blive Bayern München-træner, og ledelsen i den tyske storklub talte også særdeles positivt om deres tidligere træner. 

De kan nu konkludere, at Julian Nagelsmann heller ikke bliver den næste træner efter Tuchel. 

Bayern München er derfor tvunget til at gennemgå de mulige trænernavne endnu engang for at finde ham, eller hende, der skal stå i spidsen for de tyske giganter i sæsonen 2024/25.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER