Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Barcelona har Plan A og Plan B: Xavi har det afgørende ord

Klublegende bliver manden der skal bestemme, hvilken plan klubben skal gå med.

Barcelona håber stadig på, at de kan overbevise Xavi om, at han skal blive som klubbens træner, men lykkes det ikke, så står erstatningen klar. 

Den fortæller den lokale Barcelona-journalist Fernando Polo. 

Barcelona hænger efter Real Madrid i La Liga i denne sæson, men holdet præsterede flot i Champions League, hvor de blev slået ud i kvartfinalerne mod PSG. 

Tidligere på sæsonen fortalte Barcelonas træner, Xavi, at han ville stoppe i klubben efter denne sæson, men Barcelona-ledelsen har en anden plan. 

Flere medier har fortalt, at de håber på, at Xavi vil blive i klubben, men da det endnu ikke er sikkert, så ligger der en Plan B klar.

Ifølge ESPN er Barca B-træneren Rafa Marquez en af topkandidaterne til at overtage, hvis Xavi ikke ønsker at blive og den lokale Barcelona-journalist Fernando Polo går skridtet videre og siger, at det hele bliver afgjort i næste uge. 

Efter kampen mod Real Madrid i weekenden, vil der nemlig blive afholdt et møde mellem ledelsen og Xavi, hvor klublegenden skal afgøre, om han vil stå i spidsen for holdet i næste sæson. 

Vælger Xavi at stoppe i Barcelona mener Fernando Polo, at Barcelona vil tilbyde jobbet til Rafa Marquez, så der kan komme styr på, hvem der skal være Barcelona-træner i næste sæson.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER