Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Alonso: Det er noget helt særligt

Bayer Leverkusens træner Xabi Alonso er meget stolt af at stå som tysk mester nu.

Denne sæson har været forrygende for Bayer Leverkusen, der allerede i går aftes sikrede sig det tyske mesterskab, da de vandt med hele 5-0 på hjemmebane mod Werder Bremen.

Der er godt nok stadig fem runder tilbage i Bundesligaen, men med sejren er Leverkusen hele 16 point foran Bayern München, så der kan ikke ændres på, at de slutter som nummer et.

De har endnu ikke tabt en kamp i ligaen i de første 29 runder, hvor det er blevet til 25 sejre og fire uafgjorte, og klubbens træner Xabi Alonso er meget glad for, at de nu har vundet deres første Bundesliga-titel nogensinde.

- Dette er et meget specielt øjeblik for klubben. At vinde Bundesligaen for første gang i 120 år er noget helt særligt. Spillerne er i top. Jeg er meget stolt af alle, siger Alonso.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER