Fodbold nyheder

“Special One” blev til “Special None”

Af Torsten Brix

Trods massive indkøb blev Jose Mourinho aldrig en succes på Old Trafford. Nok engang stopper den kontroversielle manager i den tredje sæson hos en storklub, og han efterlader en klub i kaos med et hav af kontraktudløbende spillere, intern ballade og en rekorddårlig sæsonstart.

Weekendens ydmygende nederlag til Liverpool blev den berømte dråbe for ledelsen i Manchester United, og den kontroversielle manager Jose Mourinho blev smidt ud af Old Trafford på røv og albuer, og er han i tvivl om, hvorfor han blev fyret, kan han bare se på nogle af disse statistikker/påstande:

- United er 11 point fra en Champions League-plads.

- Mourinho er uvenner med næsten alt og alle…

- Spillernes niveau er dalende ligesom resultaterne.

- 17 Premier League-kampe inde i Premier League-sæsonen er Manchester United 19 point efter førerholdet Liverpool.

- Ikke siden 1990 har Manchester United haft en dårligere sæsonstart.

- Kigger man yderligere på stillingen, vil man se, at Manchester Uniteds målforskel er NUL.


Dette er de hårde facts, som Manchester United-ledelsen måtte forholde sig til, da de skulle afgøre, om Mourinho skulle fortsætte i klubben. Men er det kun den kontroversielle managers skyld?

Ikke alle pile peger på Mourinho, for ejerne i Glazer-familien har også virket til at være meget mere interesserede i trække flere penge ud af klubben end at forbedre tilstanden, der har vist en nedadgående formkurve, siden Sir Alex Ferguson forlod klubben. Desuden virker det åbenlyst, at bestyrelsesformanden Ed Woodward - med en fortid i investeringsbranchen – ikke har nok kendskab til at drive en af verdens største fodboldklubber. Så Glazer-familien og Woodward bærer et ansvar, men ikke noget der minder om Mourinhos.


Måltørke og hullet forsvar trods store indkøb og lønninger
Efter Manchester Uniteds meget skuffende hjemmebanenederlag til Juventus, sagde Jose Mourinho, at hvis der skulle spilles bedre fodbold på Old Trafford, skulle der hentes nogle dyrere spillere til Manchester United. Den pressede manager storroste ved samme lejlighed det centrale italienske forsvar med Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini samt slog fast, at det var sådanne nogle dyre verdensklasse-spillere, som Manchester United havde brug for… Den udtalelse har sidenhen runget noget hult, for Bonucci kom til ”Den gamle Dame” for 120 millioner kroner, mens Chiellini kostede Juventus 35 millioner kroner – altså 155 millioner kroner tilsammen.

Dette beløb har Mourinho brugt tyvedobbelt på nye spillere i de sidste tre transfer-sæsoner, men mange af disse spillere er deciderede skuffelser, som f.eks. Henrikh Mkhitaryan, Victor Lindelöf, Alexis Sánchez og Fred.

I weekendens topkamp imod Liverpool tabte Manchester United skudstatistikken med 35-6, men på trods af den tandløse offensive præstation så klubbens rekordindkøb-indkøb Paul Pogba hele kampen fra bænken, hvor franskmanden har siddet meget på det sidste - ligesom Fred og Romelu Lukaku – og de tre bænkevarmere har Mourinho betalt tæt på to milliarder kroner for.

Så selvom Mourinho har haft travlt med at fortælle, at han ikke har fået de spillere, som han har ønsket sig, så har han brugt store summer på nye spillere – de slog bare ikke til. I den periode, hvor Mourinho har været i Manchester United, er der kun et Premier League-hold, der netto har brugt flere penge – nemlig Manchester City. I de sidste fem transfervinduer har United brugt netto flere penge på at forstærke truppen end Tottenham, Liverpool og Arsenal har gjort tilsammen.

Udover de store indkøb har Mourinho også brugt godt i Manchester Uniteds lønbudget – blandt andet til de transferfrie spillere – Zlatan Ibrahimović og Alexis Sanchez. Så Mourinho har været et dyrt bekendtskab i Manchester, hvor det næsten virker til, at han aldrig faldt til. I 2016 slog Mourinho fast, at hans liv var forfærdeligt og at han boede på et hotelværelse i Manchester. Opholdet i Manchester boede Mourinho på Lowry Hotel, men hvorfor købte han ikke et hus at bo i? Nåede han overhovedet at falde til i Manchester?


”Boring, Boring Manchester United”
Omkring juletid 2015 var overskrifterne i de engelske aviser ”Boring, Boring Manchester United”, da Louis van Gaals mandskab igennem et par måneder blot havde tilspillet sig syv afslutninger indenfor modstanderens målramme, og United-holdet havde spillet med flest baglæns afleveringer i Premier League samt flest afleveringer for at skabe deres chancer. Det var triste tal, som ikke blev meget bedre med Mourinho som manager.

Mourinho fik aldrig lavet en offensiv spillestil hos Manchester United. Hans indstilling til kampene var ofte meget defensiv, hvilket strider imod klubbens DNA, og når holdet kom bagud, iværksatte Mourinho den meget udskældte plan B med at sparke lange bolde imod den ofte indskiftede Marouane Fellaini. Manchester United-fansene havde simpelthen ønsket sig mere af ”The special One”, der i stedet blev til den ”The special None”.

Det nuværende United-hold ligner simpelthen ikke et vinderhold, og kigger man på det nuværende City-hold, så er Mourinho nok engang langt bagefter rivalen Pep Guardiola… men trods dette, de dårlige indkøb, den manglende mandskabsbehandling og den ofte kedelige spillestil, så fik den kontroversielle manager en kontraktforlængelse i sin anden sæson i klubben samt en masse penge for at underskrive. Dermed gentog sig et klart mønster for Mourinho fra tiden i Inter, Real Madrid, to gange i Chelsea og nu hos Manchester United.

Nemlig at han overtager en klub på vej i krise, han forbedrer straks deres resultater, bruger masser af penge på spillere – ofte nogle spillere han tidligere har arbejdet med. I anden sæson underskriver han en kontraktforlængelse, og herefter begynder balladen at ulme, og den vokser, indtil Mourinho bliver fyret i den tredje sæson.

Der er et påfaldende sammenfald i dette, og man kan ikke lade være med at tænke, at de mange kontraktunderskrivelser med nogle af verdens største fodboldklubber har gjort Mourinho til en meget velhavende mand, og at han har tænkt i dette. Altså at han nogen gange selv har ønsket at blive fyret i klubber for at kunne komme et andet sted hen og score nogle store ”Sign on fees”.

Af underlig ballade kan man nævne, at han gjorde Eva Carneiro til verdens mest kendte fysioterapeut, da hun tilså en Chelsea-spiller på et upassende tidspunkt eller da han i Real Madrid offentligt blev uvenner med klublegenderne Sergio Ramos og Iker Casillas eller da han i sommer blev tosset over, at Anthony Martial gerne ville se sit nyfødte barn eller da han sagde, at Chelsea-spillerne havde forrådt ham. Masser af ballade, som vi journalister har elsket at berette om, men omvendt har Mourinho også opbrugt sin kvote af tåbeligheder. Når man dertil lægger dårlige indkøb, en destruktiv og kedelig spillestil samt en rekorddårlig sæsonstart, så har man en fyring på trapperne. Derudover har Sky Sports-eksperten Gary Lineker også en god pointe i sit tweet kort efter Mourinho-fyringen.

- Jeg kan godt forestille mig, at fyringen også handler om at forsøge at stoppe den masseflugt af spillere, der kan komme i næste måned (hvor mange af Manchester United-spillere med kontraktudløb til sommer kan begynde at forhandle med andre klubber, red.).

Godt nok har mange af de nuværende spillere på holdet ikke niveauet til at spille for United, og klubben skal være glade for, at ”fax'en” drillede, da David De Gea var meget tæt på at skifte til Real Madrid. Den spanske målmand er en af verdens – hvis ikke verdens – bedste målmænd, og han har været kampafgørende masser af gange i Mourinho-tiden, og han står blandt andet overfor kontraktudløb til sommer sammen med spillere som Anthony Martial, Ander Herrera, Juan Mata, Phil Jones, Ashley Young, Andreas Pereira, Luke Shaw, Matteo Darmian og Antonio Valencia. Mange af disse spillere kan United godt undvære i startopstillingen, men det vil ramme truppen hårdt.

Især hvis De Gea smutter. Han har et internationalt snit fra den øverste hylde, og hvor mange andre har det i den nuværende Manchester United-trup? Spørgsmålet kunne også være… Har Mourinho et internationalt snit udover det sædvanlige, som må være kravet for at være manager i en af verdens største fodboldklubber? For er “The Special One” blevet til “ The Special None”?

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik