LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Sønderby

5 kandidater som erstatning for Klopp

Her er der 5 kandidater, som kunne være interessante for Liverpool, som erstatning for Klopp.

Liverpool-træner Jürgen Klopp har valgt at træde fra, som træner for Merseyside-holdet denne sommer, derfor har det engelske medie ‘Express’ fremlagt 5 mulige kandidater til at tage over for mestertræneren. 

Xabi Alonso: En af favoritterne til, at overtage roret er den tidligere Liverpool-spiller Xabi Alonso, som lige nu er træner for Bayer Leverkusen med stor succes, hvor de fører ligaen med 4 point ned til mægtige Bayern München. Alonso vil altid være en legende i klubben, har Liverpool meldt ud og han har også selv udtalt at han godt kunne se sig selv stå på sidelinjen på Anfield.

Roberto De Zerbi: Et andet godt bud kunne være Brighton-manageren De Zerbi, som har udrettet mange flotte bedrifter med Brighton trods salg af profiler. Han er en af de mest lovende trænere i Premier League og har fået stor ros for sin sprudlende spillestil han har udviklet hos The Seagulls, som ligger på en flot 7. plads.

Thomas Frank: Danske Thomas Frank er også et bud, da danskeren også har gjort sig flot bemærket i Premier League med Brentford, hvor han har været med til at udvikle mange dygtige spillere. De sluttede på en flot 9. plads sidste sæson samt flere gange har bidt skeer med de store hold og vundet. Den tidligere Brøndby-træner spiller også 4-3-3 formationen, som Liverpool mandskabet også er vant til. 

Julian Nagelsmann: Det unge trænertalent Nagelsmann, som lige nu er træner for det tyske landshold indtil sommerens EM er slut, har tidligere vist sig på den store scene i europæisk fodbold. Først brillerede han for Leipzig med bl.a. semifinaleplads i Champions League. Senere fik han chancen i Bayern München, hvor han blev fyret i sidste sæson trods en ligatitel. Et spændende bud, som med en god præstation til sommerens EM kan åbne mange døre. 

Pep Lijnders: Klopps nuværende assistent kunne også være et bud, da han i forvejen kender klubben ind og ud og kan bygge videre på den offensive spillestil holdet i forvejen har. Lijnders stopper dog også til sommer, men der er snak om, at han gerne vil prøver cheftrænergerningen af og derfor kunne Liverpool være en god mulighed for både ham og Liverpool. 

Det er mange interessante bud på en arvtager på det tunge manager sæde på Anfield. Hvem der får lov til at overtage, finder hele fodboldverdenen nok snart ud af. Indtil da kæmper Jürgen Klopp og The Reds videre for Premier League-titlen denne sæson. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder