Fodbold nyheder

Leno: Mustafi skylder intet

Af Kasper Kristensen

Mustafi har været meget udskældt i denne sæson, især efter Crystal Palace-kampen søndag aften.

Søndag aften missede Arsenal en stor mulighed for at spille sig tættere på en Champions League-billet for næste sæson. Shkodran Mustafi spillede en uheldig rolle i opgøret - nok engang.

Arsenal-spillerne var naturligvis meget frustrerede over den spildte mulighed, men Bernd Leno fortæller, at Unai Emery ikke ville dvæle længe ved skuffelsen:

- Der var meget stille efter kampen i omklædningsrummet. Alle var frustrerede og skuffede, da det var en stor mulighed, fortæller tyskeren til Goal og tilføjer:

- Men da manageren kom ind, sagde han "rolig nu. Det er et skuffende resultat og en skuffende dag, men vi bliver nødt til at se fremad mod de næste kampe, da top-4 stadig er i vores hænder."

Mustafi var i startopstillingen, da Sokratis måtte sidde over grundet for mange gule kort. Bernd Leno valgte efter kampen at forsvare Mustafi:

- Der sker så mange fejl i kampen. Det er ikke et stort problem, da vi er et hold, og vi står sammen. Det var muligvis en forkert beslutning i øjeblikket, men det kan ikke ændres nu. Fejl opstår. Der var fortsat 30 minutter tilbage af kampen, så vi havde masser af tid til at vende kampen, fortæller Leno.

Arsenals havde ellers leveret nogle fine defensive præstationer gennem den sidste måneds tid, hvor "The Gunners" blot havde lukket et mål ind i syv kampe.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik