Fodbold nyheder

Neville: Liverpool er desperate

Af Daniel Fisker

Gary Neville er overbevist om, at Liverpool er desperate efter at vinde Premier League-titlen i denne sæson.

Manchester City skød sig tilbage på førstepladsen i Premier League, da Chelsea søndag fik ørene i maskinen på Etihad Stadium og tabte 6-0. Manchester City, som ganske vist har spillet en kamp mere, har dermed indhentet Liverpools forspring.

Den kamp, som Liverpool har til gode, udspiller sig den 24. februar, hvor Anfield-klubben skal op imod Manchester United, som tilmed er ubesejret under den foreløbig midlertidige manager Manchester United. Gary Neville, som selv oplevede at vinde Premier League med Manchester United for første gang i 26 år, har vurderet Liverpools chancer for at vinde den første Premier League-titel i 29 år.

- Hvis man ser på Liverpools størrelse og det faktum, at de ikke har vundet titlen i så lang tid, så må luften i klubben være præget af desperation efter at vinde titlen, udtaler Gary Neville ifølge Sky Sports.

- For få uger siden var de syv point foran. Man troede, at den var hjemme, da Manchester City tabte i Newcastle. Det var en kæmpestor mulighed for Liverpool.

- De har stadigvæk en chance, men det er blevet meget sværere i løbet af den sidste uge.

- At vinde titlen handler selvfølgelig om præstationer, men det mentale aspekt fylder også rigtig meget.

Både Manchester City og Liverpool står i øjeblikket noteret for 65 point. ”The Citizens” har dog en målscore på 74:20 (+54), mens Liverpool må ”nøjes” med en målscore på 59:15 (+44).

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik