Fodbold nyheder

PSG uden flere profiler mod United

Af Selver Elezovic

Paris Saint-Germain må se bort fra flere profiler til Champions League-opgøret imod Manchester United, det bekfæfter cheftræner, Thomas Tuchel.

De franske mestre, Paris Saint-Germain, gæster tirsdag aften Old Trafford i deres første møde af to mod Manchester United i Champions League.

Franskmændene er forud for kampen ramt af flere skader i spillertruppen. Blandt dem er superstjernen Neymar, som med garanti er ude af begge opgør mod englænderne. Derudover står både Edinson Cavani, Thomas Meunier og måske Marco Verratti til at misse klubbernes første møde tirsdag aften.

- Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe han (Edinson Cavani, red.) er ude, men jeg kan fortælle jer, at jeg forbereder mig på en plan, hvor hverken han, Neymar, Meunier og muligvis Verratti er med, udtalte klubbens tyske cheftræner, Thomas Tuchel, til pressemødet efter lørdagens 1-0-sejr mod Bordeaux.

Som nævnt gæster Paris Saint-Germain tirsdag aften formstærke Manchester United på Old Trafford. En kamp, som du kan følge på TV3+ og Viaplay.dk med kampstart klokken 21.00.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik