Fodbold nyheder

Cardiff vil have Touré

Af Bertram Christensen

Premier League-klubben ønske at købe Monacos malisiske forsvarsspiller.

Med 46 scoringer imod har Cardiff City Premier Leagues næst dårligste forsvar. Det har fået klubbens manager, Niel Warnock, til at kigge efter forstærkninger til den nuværende bemanding i forsvaret.

Det har været en ny back, som har stået højt på managerens ønskeseddel. Tidligere i transfervinduet er handler med både Liverpools Nathaniel Clyne og Nices Adrien Tameze faldet i vasken. Nu lader det dog til, at klubben har fundet den helt rette spiller.

Her skulle, ifølge BBC, være tale om Monaco-spilleren Almamy Touré. Den 22-årige malisike højreback har kæmpet for at få spilletid i den kriseramte franske klub, hvilket skulle gøre et skifte realistisk. Ifølge BBC skulle der være tale om en pris på 68 millioner kroner.

Det kører hverken for Monaco eller Touré for tiden. Klubben er placeret som nummer 19 i Ligue 1, og har netop skiftet træner for anden gang i sæsonen, da Leonardo Jardim er blevet genansat, efter fyringen af Thierry Henry.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik