Fodbold nyheder

Bayern-stjerne udelukket mod Liverpool

Af Andreas Christensen

Thomas Müllers kung fu-spark mod Ajax betyder, at han ikke kan hjælpe sit hold i Champions League-kampene mod Liverpool.

Bayern München må undvære en stor profil, når tyskerne brager sammen med Liverpool i Champions Leagues ottendedelsfinaler. Fredag har UEFA meddelt, at man har tildelt Thomas Müller to spilledages karantæne for den voldsomme tackling, som ramte Ajax' Nicholas Tagliafico i hovedet i sidste runde af gruppespillet.

Efter kampen forklarede Thomas Müller, at tacklingen selvfølgelig ikke var med vilje, og han henvendte sig også direkte til Nicholas Tagliafico med en undskyldning på Instagram.

Første opgør mellem Bayern München og Liverpool finder sted den 19. februar på Anfield, mens returopgøret spilles på Alliance Arena den 13. marts.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik