Fodbold nyheder

Medie: Seri snakker med Napoli

Af Bertram Christensen

Nice-spilleren skulle være meget interesseret i at skifte til Serie A-klubben.

Jean Michaël Seri er en eftertragtet herre. Den nuværende Nice-spiller har i lang tid været rygtet til både Chelsea og Arsenal. Nu ser det dog ud til, at de to London-klubber bliver overhalet af italienske Napoli i kampen om Seris underskrift.

Sky Sports kan således fortælle, at hans agent skulle have sagt, at Seri er meget fristet af Napoli, som endte som nummer to i Serie A i denne sæson. Seri skulle være udset som erstatningen for Jorginho, som linkes kraftigt med et skifte til Manchester City.

Seri spillede 31 Ligue 1-kampe for Nice i denne sæson, hvor det blev til ottendeplads i ligaen. Hans tid i klubben kan dog være færdig nu, da et skifte til Napoli står for døren.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik