Fodbold nyheder

Zorniger: Såret er ikke helet

Af Bertram Christensen

Brøndbys flotte sæson sluttede i stor skuffelse. Noget som stadig fylder på Vestegnen.

81 point, flest scorede mål, færrest lukket ind, kun tre nederlag i Superligaen og en pokaltitel. Men også et mesterskab, som blev tabt i de sidste tre runder. Det er status for Brøndbys 2017/2018-sæson. Det er den vel nok flotteste Brøndby-sæson i nyere tid. Alligevel var der stor skuffelse med ikke at vinde guld.

Ifølge Brøndby-træneren Alexander Zorniger, er det en skuffelse som ikke er væk endnu. I går var første træningsdag for Brøndby-spillerne efter sommerferien, hvilket gav Zorniger lejlighed til at evaluere sidste sæson.

- En sådan statistik vil en træner normalt være mere end tilfreds med, men vi står alligevel tilbage med et sår, som ikke helt er helet. Det er det hårdeste slag, jeg har prøvet i min sportslige karriere, men jeg er ikke i tvivl om, at det har udviklet mig som træner, siger Zorniger til klubbens egen hjemmeside.

Brøndby har, indtil videre, tilføjet fem spillere i form af Jens Martin Gammelby, Mikael Uhre, Ante Ercog, Björn Kopplin og Marvin Schwäbe, mens man siger farvel til landsholdsmålmanden Frederik Rønnow og, formentligt, topscoreren Teemu Pukki, som har kontraktudløb.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik