Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Xavi har sin yndling tilbage

Sergi Roberto har været en markant figur for FC Barcelona i de to seneste kampe.

Alle trænere har sine favoritter - også selvom omgivelserne tvivler på dømmekraften. Spørg blot Kasper Hjulmand om det. 

Den danske landstræner er således blevet kritiseret vidt og bredt for at udtage en Mikkel Damsgaard ude af kampform. 

Mundo Deportivo bringer en artikel, hvor Xavi udtrykker sin begejstring for en af sine erfarne herrer, som Xavi endda selv har spillet med i sin tid som aktiv. 

Det handler om Sergi Roberto, som flere for længst har dømt ude og borte. 

Den 32-årige midtbanespiller har i de to seneste kampe (mod Atletico Madrid og Napoli) haft en afgørende rolle for Barca - i hvert fald hvis man spørger træneren:

‘Han forstår positionsspillet til perfektion - og hvordan vi ønsker at spille.’

Der er langt op til de glade dage i Barcelona med Xavi og Iniesta på midtbanen bagved troldmanden Messi. Det lader dog til, at Xavi har planen klar i forhold til, hvordan spillet skal flyde i hans sidste tid som træner. 

Med Andreas Christensens seneste skade er der blevet en plads ledig på den defensive midtbane. Netop her passer Sergi Roberto perfekt ind. 

Det kan blive en spændende afrunding på sæsonen i storklubben, hvis Xavi får spillet til at fungere bare i nærheden af tidligere tiders tiki-taka. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER