Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Lucas Johansen

Tidligere fransk landsholdsspiller: Denne spiller er sværere at forsvare sig imod end Mbappé

PSG fører Ligue 1 komfortabelt med 12 point ned til andenpladsen. En stor del af æren kan tilskrives Kylian Mbappé, men er en af hans holdkammerater endnu sværere at holde styr på?

PSG er i gang med en fremragende sæson, hvor de fører Ligue 1 og stadig er aktive i Champions League. Mbappé er den helt store profil i PSG, men spørger man den tidligere franske landsholdsspiller Adil Rami, så er en af Mbappés holdkammerater endnu mere udfordrende at spille imod. 

I en Q&A med Eurosport Frankrig blev Rami spurgt om, hvem af Mbappé, Dembélé og Aubameyang, der er sværest at forsvare sig imod. 

"Det er et godt spørgsmål. For det første er de alle tre meget, meget hurtige, men jeg vil sige Dembélé. For problemet med ham er, at han kan bruge begge fødder, hans boldkontrol er exceptionel, og han er den bedste dribler af de tre, så han er den mest udfordrende," fortæller Rami til Eurosport Frankrig. 

Mbappé har scoret 24 mål for PSG i den franske liga i denne sæson og er derfor holdets suveræne topscorer. Randal Kolo Muani, Gonçalo Ramos og Vitinha deler andenpladsen med seks mål hver. 

Dembélé har scoret et enkelt mål i den franske liga i denne sæson, men er til gengæld den spiller i PSG med flest assists i ligaen, hvor han har leveret syv målgivne afleveringer.

Adil Rami indstillede spillerkarrieren sidste år.  
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER