Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Spansk landstræner skammer sig over fansene!

Den spanske landstræner lægger ikke skjul på, at han er meget utilfreds med fansenes opførsel.

Tirsdag aften spillede Spanien en testkamp mod Brasilien på Santiago Bernabeu, og det blev en meget underholdende fodboldkamp, der sluttede 3-3, så tilskuerne fik i hvert fald noget for deres penge.

En del af de spanske fans på Real Madrids hjemmebane var dog ikke tilfredse med holdets angriber, Alvaro Morata, som de valgte at buhe af, og det kan selvfølgelig skyldes, at han spiller for rivalerne fra Atletico Madrid.

Den spanske landstræner Luis de la Fuente, er på ingen måde tilfreds med den opførsel fra fansene, som han tager meget skarp afstand fra.

- Morata bliver buhet af på Bernabeu… Det gør mig ondt, at man i mit land buher af en spiller på landsholdet, anføreren der er en rollemodel for os.

- Det gør virkelig. Når jeg hører, at de buher, så skammer jeg mig, siger de la Fuente.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER