Kevin De Bruyne løfter sløret - her er jeg tilbage igen
Manchester City har ikke været lige så uovervindelige i denne sæson, som de ellers har været tidligere. Måske skyldes det, at en af klubbens absolut største stjerner i form af Kevin De Bruyne blot har spillet 23 minutter i denne sæson.
Den 32-årige midtbanespiller har siddet ude med en skade i baglåret i mere end tre måneder. Der har dog været billeder af, at han igen er at finde på træningsbanen igen, og derfor er der blevet spekuleret i, hvornår han igen er klar til at trække i den lyseblå trøje.
Det svar løftede De Bruyne selv sløret for, da han var til stede ved Formel 1-grandprixet her i weekenden, og gav et interview med Sky Sports:
- Det går godt, det går godt. Der er stadig et stykke vej tilbage, men vi vil komme dertil…
- Forhåbentlig vender jeg tilbage tæt efter nytår, hvis alt går vel.