FC Barcelona har valgt sin ønskespiller til næste sommer
FC Barcelona vil meget gerne hente en La Liga-profil ind til midtbanen, der skal styrkes næste sommer.
FC Barcelona har et stærkt hold i denne sæson, men man vil gerne styrke sig endnu mere i næste sæson. Derfor ventes den spanske klub at få travlt næste sommer, og nu er deres ønskespiller listet op.
Det skriver den spanske avis Sport.
Ønskespilleren findes faktisk allerede i La Liga, for det er Real Sociedad-spilleren Martin Zubimendi, som Barca meget gerne vil have fat i. Han er en stærk og særdeles kreativ spiller, der vil passe godt ind på Barca-midtbanen. Hans alder på 24 år er desuden ideel.
Eneste problem for FC Barcelona kan blive, at Arsenal også kigger på Martin Zubimendi. I Premier League kan han formentlig få en noget større lønpose, end han kan i Spanien.