Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Anderledes Barca-bud: I får 150 millioner, hvis vi vinder CL og La Liga

FC Barcelona har budt 300 millioner kroner på Dani Olmo og i alt 150 millioner i bonusser, hvis Barca vinder La Liga og CL to gange hver inden 2029.

FC Barcelona har længe været kædet sammen med Dani Olmo, der havde et fornuftigt EM for Spanien. 

RB Leipzig-profilen skulle være interesseret i at vende tilbage til Blaugrana, og Barca har afgivet et bud på spanieren med kroatiske rødder.

Det spanske sportsmedie Sport skriver, at Barcelona har budt 300 millioner kroner på offensivspilleren. 

Den spanske storklub har også budt i alt 150 millioner kroner i bonusser, der kan blive Leipzigs, hvis Barca vinder La Liga to gange. 

Sker det, modtager RB Leipzig 75 millioner kroner. 

Yderligere 75 millioner kroner bliver Leipzigs, hvis Blaugrana vinder CL to gange inden efteråret 2029. 

Olmo er blevet tilbudt en femårig kontrakt, og hvis spanieren vælger at tage til Barca, modtager Leipzig kompensation, hvis Blaugrana vinder de to turneringer to gange hver i perioden, hvor kreatøren er i Barca. 

Leipzig skal ifølge Sport betales fire gange fra 2025, hvor tyskerne hvert år kommer til at modtage 10 millioner euro svarende til 75 millioner kroner. 

Olmo kom i januar 2020 til Leipzig fra Dinamo Zagreb. 

Den tidligere Barca-akademidreng har lavet 29 mål og 34 assists i 149 Leipzig-kampe. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER