Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Følger i Mæhles fodspor? Alexander Bah er i italiensk CL-topklubs søgelys

Alexander Bah er i Atalantas søgelys, melder den portugisiske nyhedskanal SIC Noticias.

Atalanta har endnu engang set sig varm på en dansker, efter klubben har haft Rasmus Højlund, Joakim Mæhle, Simon Kjær og Andreas Cornelius i folden inden for de sidste seks sæsoner. 

SIC Noticias mener at vide, at Bergamo-klubben jagter den danske Benfica-profil Alexander Bah.

Italienerne er indstillet på at byde mellem 112 og 150 millioner kroner. 

Benfica kræver angiveligt 150 millioner kroner for danskeren for at lokke Bah til Serie A. 

Galatasaray og Brighton skulle også være ude efter danskeren, men tyrkernes bud skulle ikke være i det samme prisleje som Atalantas. 

Gala har budt knap 100 millioner kroner på danskeren, men buddet blev afvist af den portugisiske storklub. 

Brighton skulle efter sigende være klar til at byde på danskeren inden for en overskuelig fremtid. 

Atalanta spiller i næste sæson CL og vandt Europa League sidste år. 

Den 14. august skal man spille europæisk supercup-finale mod CL-mestrene Real Madrid i Warszawa. 

Bah kom i sommeren 2022 til Benfica fra Slavia Prag, hvor danskeren blev hentet for 64 millioner kroner. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER