Derfor er United-profil smidt i skammekrogen: Ville ikke sige undskyld
The Athletic skriver, at Manchester Uniteds Jadon Sancho er smidt i skammekrogen, fordi han ikke ville sige undskyld til manager Erik ten Hag.
Der har været roligere dage i Manchester United.
Der er drama i klubben som følge af, at Jadon Sancho langede ud efter United-manager Erik ten Hag på de sociale medier. Sancho blev kritiseret af hollænderen for at være uengageret til træning.
Tidligere i dag kom det frem, at Sancho skal træne for sig selv. Det er der en grund til.
The Athletic skriver, at hurtigløberen ikke ville undskylde til klubben og manageren for de problemer, han har skabt med sit Instagram-opslag.
Hans situation skulle blive bedre, hvis han undskylder.
Sancho mener, at han på unfair vis er blevet gjort til syndebuk.
Manchester Uniteds næste to kampe er i weekenden mod Brighton på Old Trafford, mens man i midtugen skal til München for at spille CL-gruppespil mod Bayern.