LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Øverst på ønskelisten: Real har Alphonso Davies som foretrukne venstreback

Real Madrid har udset Alphonso Davies som det mest interessante emne på venstreback-positionen.
Alphonso Davies er Real Madrids foretrukne spiller til venstrebacken, skriver Marca.

"Los Blancos" er interesserede i canadieren og holder øje med hans situation i det sydtyske. Næste sommer vil den spanske klub forsøge at hente den 22-årige back.

Canadieren er flere gange tidligere blevet kædet sammen med den spanske kongeklub, og han mangler stadig at skrive under på en forlængelse med Bayern, hvor hans nuværende kontrakt udløber i 2025.

Et køb af Davies stemmer overens med klubbens politik om at gå efter at signe unge spillere, der hentes til klubben dels på den korte bane, men også på længere sigt.

Davies, der har liberianske rødder, har spillet 157 kampe for Bayern Münchens førstehold. Det er blevet til otte mål og 28 oplæg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder