Stortalent forlod Premier League: Bedst når jeg ikke er helt tryg
Folarin Balogun skal vise sig frem i AS Monaco, og det glæder han sig til, selvom det bliver lidt af en omvæltning.
Denne sommer er der sket masser af ting i de største ligaer, og i Arsenal har man også været aktive på transfermarkedet. Der er dog ikke kun blevet hentet spillere ind.
Klubbens stortalent i offensiven Folarin Balogun er smuttet til AS Monaco på et tidspunkt, hvor der også var interesse for ham fra større adresser, mens han kunne være blevet i det engelske.
Der er dog gode grunde til, at han netop valgte, som han gjorde:
"Jeg tror på, at man får de bedste resultater i livet, når man ikke er helt tryg. Det er derfor, jeg er skiftet. Jeg har taget mig selv ud af min comfort zone og væk fra familie og venner, så jeg kan udvikle mig som spiller," siger Folarin Balogun til The Athletic.