Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Tobias Bundgaard Christensen

Avis: Portugisisk storklub vil leje dansk landsholdsspiller

Et spændende skifte kan være under opsejling for Mikkel Damsgaard.
Mikkel Damsgaard, der tidligere i dag blev udtaget til landsholdskampene mod San Marino og Finland, kan være på vej til portugisisk fodbold. Ifølge den portugisiske avis O Jogo er han nemlig ønsket af Sporting CP, som leder efter en ny venstrekant.

Ifølge avisen er der tale om en lejeaftale for resten af sæsonen. Avisen beretter også, at den 23-årige dansker selv ønsker at forlade Brentford for at få mere spilletid. Interessen fra Sporting CP kan meget vel stamme fra, at profilen Marcus Edwards kan være på vej væk til den saudiarabiske liga.

Hvis handlen bliver en realitet, kan Mikkel Damsgaard slutte sig til danske Morten Hjulmand i det portugisiske. Mikkel Damsgaard har kontrakt med Brentford frem til sommeren 2027, så et lejeophold i Sporting CP ville ikke betyde et endegyldigt farvel til Thomas Frank og co.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER