OB siger undskyld til tidligere spiller: Men afviser påstand
Den tidligere OB-spiller Ryan Johnson Laursen og hans hustru Emilie Thalgaard føler, at OB har ladet sig inspirere lige rigeligt af en T-shirt, Emilie Thalgaard har designet. Klubben beklager men afviser at have gjort noget forkert.
Den tidligere OB-profil Ryan Johnson Laursen og hans hustru Emilie Thalgaard følger fortsat striberne på Fyn tæt. Ved siden af har de dog også haft tid til andet. Man har åbnet cafeen Hey Lola beliggende på Odense Havn, ligesom de designer og sælger T-shirts, der relaterer sig til spisestedet.
Blandt andet har man lavet en hvid t-shirt med blå påskrift og en lille sol på ryggen. Noget der temmelig meget ligner det, som OB senere har lanceret som fan t-shirt.
Ryan Johnson Laursen og hustruen føler, at OB har kopieret lige rigeligt, men det afviser klubben, der dog beklager situationen:
"Vi har haft kontakt med Ryan og beklaget, at det her er blevet til en sag. Vi har ikke haft nogen som helst intention om at kopiere noget. Vi har fået en ekstern designer til at designe en trøje, og vi har efterfølgende lanceret den, og så har vi så set i deres opslag, at de mener, at der er et sammenfald. Det er uheldigt," siger OB's fungerende pressechef, Nicolai Løvgret til Ekstra Bladet,