Officielt: Villa henter italiensk kantspiller
Aston Villa meddeler her til aften, at man har hentet Nicolo Zaniolo i Galatasaray.
Gennem flere uger har der været snak om det. Nu er det officielt.
Nicolo Zaniolo skifter fra Galatasaray til Aston Villa på lån med købsoption, der træder i kraft næste sommer.
Englænderne skal af med 37 millioner kroner for at låne italieneren denne sæson, mens Villa betaler tyrkerne 167 millioner kroner næste sommer.
Der er potentielt 125 millioner kroner i vente til Galatasaray, hvis italieneren opfylder betingelser på banen.
Tyrkerne får 10 % af beløbet, når eller hvis Zaniolo sælges videre fra Aston Villa.
Der var tidligere på ugen forlydender om, at Aston Villa var i tvivl om, hvorvidt man ville hente italieneren.
Ikke fordi han ikke besidder evnerne, men fordi han er skadet for tit.
Aston Villa og eventuelt Zaniolo skal op mod Everton i weekenden på Villa Park.