Newcastle henter Chelsea-kæmpetalent
Newcastle har flere uger kigget efter en smart handel, og nu har de næsten sikret sig en ny spiller.
Newcastle er blevet enig med Chelsea om prisen for det store midtbanetalent Lewis Hall, rapporterer flere medier i dag.
Klubben fra Nordengland kommer angiveligt til at betale i omegnen af 244 millioner kroner med 61 millioner kroner i eventuelle tillæg.
Men i første omgang er det et lejeophold, hvor der så er indlagt en obligatorisk købsklausul. Han vil rejse til Newcastle i dag for at gennemgå sit lægetjek forud for skiftet.
Manager, Eddie Howe, har været ude at sige, at det nok bliver den sidste handel for Newcastle i dette vindue. Klubben har allerede hentet Sandro Tonali, Harvey Barnes og Tino Livramento.