LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Peter Schmeichel sår tvivl om keepersituationen i Arsenal

Arsenal har forstærket bredden på målmandspositionen med en tilgang af Brentfords David Raya. Men er det nu også en så positiv ting for Arsenal? Det mener Peter Schmeichel ikke.
- Målmandspositionen er meget reaktiv. Du kan ikke skabe noget på egen hånd, for du er nødt til at vente på, at der sker noget. Nu beder man sin nuværende målmand bevise, at han er bedre end den anden, hvilket betyder at, han skal ud og prøve ting. Det ønsker man ikke. Det er den ene position, hvor du gerne vil have stabilitet. Det værste er, når en målmand forsøger at gøre noget specielt, og det går galt. Det betyder et mål hver gang.

Sådan lyder det fra den danske målmandslegende Peter Schmeichel om den aktuelle målmandssituation i Arsenal ifølge BBC Sport. Ordene kommer i kølvandet på, at Arsenal har hentet Brentfords stærke målmand David Raya ind som en konkurrent til Aaron Ramsdale, der aktuelt er førstevalget i Arsenal-buret.

Selvom man måske ville tænke, at det er en drømmesituation og nødvendigt for et tophold at have to kvalitetskeepere, så sætter målmadsræven Peter Schmeichel altså nu spørgsmålstegn ved dette. Ifølge ham er denne handel noget, som potentielt kan skabe unødvendige problemer i Arsenal.

Både Ramsdale og Raya er da også i det, som mange nok vil kalde deres bedste fodboldalder, da de er henholdsvis 25 og 27 år gamle. Men spørgsmålet er om de to kan give hinanden sund konkurrence, eller om Schmeichel får ret i påstanden om, at det snarere skaber unødig usikkerhed for Arsenals ellers så stabile førstekeeper Ramsdale.

Det skal blive spændende at følge keepersituationen hos Nordlondon-mandskabet og tillæggende debatten om, hvilken keeper der er stærkest, sammenligner BBC Sport dem også ud fra en række konkurrenceparametre, som du gives et overblik over herunder:

Stats i 2022/23-sæsonen:

Cleansheets:
Ramsdale: 14
Raya: 12

Afleveringsnøjagtighed:
Ramsdale: 63,38%
Raya: 60,75%

Redningsprocent:
Ramsdale: 68,61%
Raya: 77%

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder