Så er den hjemme: Chelsea henter forsvarsprofil for 334 millioner kroner
Chelsea har allerede udmærket sig i transfervinduet, og nu er endnu en spiller på plads.
Chelsea er i dag blevet enig med den franske klub Monaco om transferen af forsvarsprofil Axel Disasi for 334 millioner kroner.
Den 25-årige franskmand har underskrevet en seksårig aftale med den engelske storklub, der havde brug for forstærkninger efter skaden til Wesley Fofana.
Disasi har optrådt 130 gange for Monaco i den bedste franske række, Ligue 1, og han var involveret med det franske landshold, der tabte seneste VM-finale til Argentina.
Disasi spiller i midterforsvaret, men kan også dække en højreback, hvis uheldet er ude, og det er absolut nødvendigt.