En stor beslutning bliver truffet om kort tid i Manchester United
Erik ten Hag har tidligere sagt, at det er op til klubben at træffe en beslutning.
Siden Mason Greenwood den 2. februar blev frikendt for flere anklager heriblandt voldtægt og overfald, så er der blevet spekuleret i hvordan hans fodboldmæssige fremtid vil komme til at se ud. Har han en fremtid i Manchester United, hvor han havde fået sit gennembrud eller kan man ikke have en skikkelse som Greenwood i så stor en klub?
The Telegraph og BBC er blot nogle af de medier, som melder, at Manchester United vil have truffet en beslutning om Mason Greenwoods fremtid inden den kommende sæson begynder. Der har været meget delte meninger om Greenwood kan vende tilbage med de anklager der har været imod ham, men nu er det op til klubben at beslutte hvorvidt Greenwood skal fortsætte med at have Old Trafford som hjemmebane.
Mason Greenwoods nuværende kontrakt udløber i sommeren 2025, men der er mulighed for at forlænge den med yderligere et år.