Officielt: Tidligere Real-spiller skifter til mexicansk fodbold
Den tidligere Real Madrid-spiller Sergio Canales skifter til mexicansk fodbold fra Real Betis på en treårig kontrakt.
I 2025 er der VM i klubfodbold i USA. Her bliver en af deltagerne Club de Fútbol Monterrey fra Mexico. Noget, som en tidligere Real Madrid-spiller kan se frem til.
For Sergio Canales skifter nemlig til den mexicanske klub på en treårig kontrakt. Ifølge Transfermarkt betaler mexicanerne andaluserne 75 millioner kroner for midtbanespilleren.
Canales var en del af Betis i fem år, hvor det blev til 207 kampe, 39 scoringer og 30 oplæg.
Han har tidligere spillet for Sociedad og Valencia.