United-spiller færdig: Skifter til Saudi og Ronaldo
Alex Telles er færdig i Manchester United. Den 30-årige forsvarsspiller skifter til Al-Nassr i Saudi Arabien.
Denne sommer har været travl på transfermarkedet, hvor der især har været mange spillere, der har takket ja til voldsomme summer og lønninger i Saudi Arabien og klubberne der.
Nu skifter endnu en spiller i den retning. Alex Telles er nemlig færdig i Manchester United, da han vil prøve lykken i Al-Nassr, der har Cristiano Ronaldo på holdkortet som den helt store stjerne.
Ingen af klubberne har bekræftet længden eller værdien af aftalen, men Manchester United skriver på sin hjemmeside:
"Vi vil gerne takke Alex Telles mange gange for alt det, han har bidraget med for klubben gennem tiden her."
Alex Telles blev hentet til Manchester United fra Porto i 2020. Han nåede at spille 50 kampe og 12 på det brasilianske landshold.