Isaksen: Vil bidrage med mål igen
Gustav Isaksen lægger ikke skjul på, at han går efter at score så mange mål som muligt igen i den nye sæson for FCM.
Gustav Isaksen og FC Midtjylland er klar til den nye sæson og vil gerne ud over stepperne og affeje al kritik fra sidste sæson på mest tydelig vis så hurtigt som muligt. Det får midtjyderne og Isaksen mulighed for i morgen, når Hvidovre kommer på besøg i det midtjyske.
- Vi har set frem til det i rigtig lang tid, og nu glæder vi os til at få en god start på sæsonen og forhåbentlig starte med en sejr og tre point, siger Isaksen til klubbens Twitter-profil.
Isaksen blev spurgt, hvordan han havde det med at starte sæsonen på en frisk efter den skuffende syvendeplads i den forgangne sæson.
- Det bliver fantastisk, at der nu står 0 point til alle, og forhåbentlig kan vi kæmpe med i toppen. Vi skal bare have en god start og vise, vi er kommet på den anden side stærkere.
- Jeg vil hjælpe holdet så meget, jeg kan med at få sejre. Jeg håber, jeg kan bidrage med mål igen og en masse hårdt arbejde til holdet.
Isaksen har lavet 33 mål og 18 assists i 136 kampe for de sortblusede.