Vildt: Liverpool-stjerne udeladt - ligner et farvel
Når Liverpool rejser til Tyskland for at forberede sig til næste sæson, så bliver det uden en af holdets store stjerner.
I torsdags kom der nogle vilde og overraskende meldinger om, at Liverpool var på vej til at sælge to af holdtes store stjerner. Der var tale om anfører Jordan Henderson og den brasilianske landsholdsspiller Fabinho.
I dag har de to Liverpool-kyndige journalister Paul Joyce og James Pearce bekræftet, at Fabinho ikke rejser med resten af Liverpool-truppen, når de tager til Tyskland som en del af forberedelserne til den kommende sæson.
I torsdags kunne flere journalister meddele, at Al-Ittihad står klar med et bud lige i underkanten af 350 millioner kroner for den 29-årige midtbanespiller. Nu da det er bekræftet, at Fabinho ikke tager med resten af holdet, så tyder meget på, at Liverpools nummer tre har spillet sin sidste kamp for Merseyside-klubben.